6 råd til konverterende kategoritekster, der styrker din SEO

Nøglen til gode kategoritekster til din webshop er værdiskabelse, brugervenlig struktur og kælen for detaljer. 

Giv dine kunder den information, de har brug for – og giv den hurtigt. Præcis ligesom alle andre webtekster

Veludførte kategoritekster er en kæmpe mulighed for at få værdifuld trafik direkte fra Google. 

Bruger du dine søgeord rigtigt, kan gode SEO-optimerede kategoritekster i sidste ende nemlig gøre forskellen på, hvor højt din hjemmeside rangerer i Googles søgeresultater.

Gode kategoritekster har naturligvis også betydning for, hvor længe de besøgende bliver på din webshop – og selvfølgelig om de køber dine produkter.

Indholdsfortegnelse

Hvad er en kategoritekst?

En kategoritekst er en beskrivende introduktionstekst til en varegruppe på din webshop.

Det kunne f.eks. være en overordnet side omhandlende havemøbler – der så har interne links til underliggende produkter som havestole, liggestole, haveborde osv. 

Kategoriteksten skal forklare webshoppens besøgende, hvad produkterne kan, hvordan kunderne vælger det rigtige produkt, og hvorfor de skal købe produkterne på netop dit website.

En kategoritekst skal have alle de vigtigste informationer med. Det kan dog være en udfordring at få alle detaljer med, og derfor er prioritering alfa og omega.

Og hvordan gør man så? Rul videre og se 2 konkrete eksempler på kategoritekster.

2 konkrete eksempler på kategoritekster

Den gode kategoritekst bør deles op i en indledende tekst (oversigten af produkter i kategorien) og en beskrivende SEO tekst, der følger efter produkteroversigten.

Herunder følger kun eksempler på den indledende tekst, da denne er den klart vigtigste. 

Skabelon på kategorisiden - sådan skal du bygge den op.

Kategoritekst 1: Træningstøj

Det kan være en udfordring at vælge det rigtige træningstøj. Derfor har vi samlet et bredt udvalg til dig, så du kan finde det perfekte træningstøj til dig og din træningsform.

Uanset om du har brug for squatsikre træningstights, en god støttende sports-bh eller en løbetrøje i et åndbart materiale, så kan du finde dit item blandt vores mange styles fra store mærker som Nike, Adidas, ICanIwill og Kari Traa.

Hvis du har brug for råd og vejledning til valg af træningstøj, er du mere end velkommen til at kontakte vores support, som sidder klar til at hjælpe dig hver dag fra kl. 8-20.

Kategoritekst 2: Værktøj

Godt udført håndværk starter med det rigtige værktøj. Derfor er det vigtigt at have udstyret i orden, når du bevæger dig ud i større eller mindre gør-det-selv projekter.

Uanset om du har brug for hammer, boremaskine eller skruetrække af højeste kvalitet, har vi her samlet det førende værktøj fra de allerstørste brands – til de allerbedste priser.

Når du handler her, kan du få levering direkte til din dør. Desuden sidder vores fageksperter klar ved telefonerne, så du er sikker på at få kyndig vejledning – hver gang. 

6 sikre råd til at skrive en sælgende og indbydende kategoritekst

  1. Giv en klar og overskuelig præsentation af kategorien. Forklar de fordele, der er ved at handle på netop din webshop. Giv vigtig information om fragt – både priser og leveringstider.

    Forklar brugeren, hvorfor netop din side er den bedste at handle kategorien på.  

  2. Vær kræsen – glem det tynde fyld på din kategoriside. Det kan være fristende bare at smide nogle tilfælde ord på siden, og så er det det. Det fylder jo lidt og ser ud af noget, og det må jo være det vigtigste. Men det fungerer desværre bare ikke sådan.

    Kategoriteksten optager vigtig plads – og denne skal udnyttes! Både for kundernes og Google skyld.

  3. Forklar, hvorfor kategorien er central for netop din webshop. Hvad får kunderne ud af at købe hos dig? Hvordan har du investeret i at have markedets mest attraktive kategoriside med de bedste produkter til de bedste priser?

    Giv de besøgende en grund til at købe kategoriens produkter hos lige netop dig.

  4. Inkluder CTA’s og klare købsvejledninger. Guide de besøgende videre. Hvordan køber de produkterne i din kategori? Det kan virke åbenlyst for dig, men det er det ikke for alle.

    Hjælp dine kunder med at vælge de rigtige produkter og komme helt ind på produktsiden.

  5. Eliminer kundens bekymringer, før han når at lufte dem. Måske ved du, hvilke typiske indvendinger der findes til at handle kategoriens produkter – både generelt og specifikt hos dig. Ved at adressere og besvare dem, f.eks. i en FAQ-sektion, sparer du både dig selv og de besøgende for dyrebar tid, og du hiver ekstra salg i land, der ville være smuttet til en anden webshop.

    Det er altid en god idé at komme de besøgende i forkøbet.

  6. Byg dine kategoritekster op om den samme struktur på hele hjemmesiden. Find en struktur, du kan lide, og en der virker. Invester tid og resurser i at udvikle den, indtil du er helt tilfreds – og gå så med den på hele hjemmesiden.

    Det skaber overblik, et godt flow og en god brugeroplevelse.

En kvinde med en masse indkøbsposer skal symbolisere virkningen af en god kategoritekst.
Kategoriteksters fornemmeste opgave er at sikre overblik og klarhed for kunden.

Kategoritekst-SEO: Skriv for dine kunders skyld og bliv populær hos Google

I forhold til Google er en god kategoriside med en god kategoritekst vigtig.

Det genererer en bedre placering i Googles søgeresultater, hvis søgebotterne har en god kategoritekst af scanne – og ikke bare finder links til en masse produkter.

Men grænsen mellem at skrive til sine besøgende og SEO-optimere kategoritekster er hårfin: Google forstår ikke, hvis din kategoritekst ikke er rettet mod specifikke keywords.

Omvendt kan du risikere, at dine kunder smutter igen, hvis kategoriteksten tydeligt er henvendt til Googles botter og ikke til dem.

Derfor er det en god ide først at skrive direkte til dine kunder. Så kan du SEO-optimere din tekst efterfølgende, uden at gå på kompromis med originaliteten af din tekst.

Overskrifter er vigtige

Vi har sagt det før: En fængende overskrift er vigtig. Det gælder også i kategoritekster, for salget starter allerede her. Og en god overskrift kan gøre, at de besøgende bliver lidt længere på dit website.

Og det vil du gerne have. For så er chancen for at de besøgende konverteres til betalende kunder større. Sagt med andre ord: at de køber noget.

Glem ikke metatags

En god metatitel er vigtig. Det er den titel, der er øverst i dit faneblad i browseren.

For bedst muligt at fremme både SEO- og brugervenligheden bør din metatitel starte med kategoriens navn og indeholde din webshops navn. Den skal være max. 70 tegn.

Et eksempel på en metatitel kunne være:

[Kategoritekster | Køb målrettede SEO-tekster hos Scribus]

Herefter skal du lave en sigende metadescription på max. 155 tegn. Den bør indeholde en CTA og nævne den kategori, din side tager udgangspunkt i.

Et bud på en god metadescription ville være:

[Køb målrettede kategoritekster hos Scribus. Kom til tops i Googles søgeresultater og konvertér dine besøgende til betalende kunder]

Det er dog vigtigt, at du ikke overoptimerer ved at overdrive brugen af søgeord. Derimod bør du have fokus på, at din metadescription har et naturligt flow.

Hav fokus på dit H-tag hierarki

Planlægning er vigtigt. Inden du begynder på din kategoritekst, er det en god idé at strukturere din opbygning og dit H-tag hierarki:

Start med at lave din H1-tag – det er din kategoriteksts overordnede titel. Læg ud med at nævne din kategori: Søgemaskinerne vægter indledende søgeord højt. Du bør altid kun have ét H1-tag.

Herefter kan du opbygge din kategoritekst med henholdsvis H2-tags, som er god til at inddele i underkategorier, og H3-tags til at inddele yderligere i relaterede subkategorier.

Konvertér dine besøgende til betalende kunder med CTA
Hjælp kunden med at få klarhed: Når tvivlen elimineres, øges chancen for salg.

Hvor lang skal en kategoritekst være?

En kategoritekst skal være akkurat så lang, at al den vigtige information om produkterne er med –og så kort, at kunden ikke skal scrolle for langt ned på siden, inden produkterne kommer frem.

En god kategoritekst kan – på sigt – føre til en højere ranking på de mere konkurrenceprægede søgeord for den pågældende produktkategori.

Derfor er det ikke nok at skrive en kategoritekst på 75-150 ord. Den må faktisk gerne indeholde min. 500 – 1000+ ord.

Det er en god idé både at have tekst over og under produkterne. Selvom teksten er under folden, altså ”over bunden af skærmen”, bidrager den positivt til kategorisidens placering i Googles søgeresultat.

En måde du kan komme omkring UX (User Experience) på er, hvis du deler din kategoritekst op:

Den indledende tekst over produkterne kan passende bruges til at beskrive produkterne, og den efterfølgende tekst til at besvare de oftest stillede spørgsmål.

Vil du øge antallet af besøgende og optimere din konverteringsrate?

Hvis du har svært ved at få ordene til at danne de helt rigtige sætninger, er det altid en god ide at få hjælp af en professionel.

"Jacob er en meget professionel tekstforfatter med stor indsigt i blandt andet SEO, der ikke er bange for at skulle sætte sig ind i tekniske detaljer omkring emner"
Niels Kristian Legind
Ejer, Tyrsbjerglund Anlægsgartner
5/5

Jeg ved, hvordan man får kategoriteksterne til at få topplaceringer i Googles søgeresultater. Så tøv ikke med at kontakte mig, hvis du har brug for hjælp til dine kategoritekster eller andre SEO-tekster.

Jeg sidder klar til at hjælpe dig på vej til digital succes.